Artiklen indeholder reklamelinks
Mange af os har på et tidspunkt i vores liv haft en vorte. Nogle har fodvorter, mens andre mest har oplevet at have vorter på for eksempel fingrene. Uanset hvad, er vorter ikke rare at have.
Vorterne skyldes en virusinfektion i huden. Der findes mange forskellige vortevirusser, som alle er meget smitsomme. Vorterne smitter, de dagligt frigiver tusindvis af virusser. Man kan derfor blive smittet uden at være i direkte kontakt med vorten.
Vorter forekommer sjældent hos voksne og børn under tre år. Hyppigheden er altså størst fra fireårsalderen til atten år. Særligt skole- og institutionsbørn er interesseret i at få behandler vorterne, idet de dagligt er i kontakt med mange i samme aldersgruppe. For at begrænse smitten på en skole eller en institution er det altså vigtigt, at vorterne bliver behandlet.
Herunder kan du læse, hvordan vorterne effektivt kan behandles. For nogle lykkedes det at få behandling af vorter hjemme, mens andre skal til lægen for at modtage behandling. Uanset hvad er mulighederne for behandling af vorter mange.
Behandling af vorter i hjemmet
Der findes forskellige midler mod vorter, som kan købes i håndkøb på apoteket. Det er naturligvis individuelt hvilken type behandling, der har den bedste virkning.
Den første mulighed for behandling af vorter i hjemmet er ved at benytte myresyre. Myresyre fås på både fysiske og online apoteker som en slags opløsning mod vorter. Myresyren udtørrer vorterne, og skal kun påføres en gang om ugen. Det er nemt at bruge, og efterlader ingen ar idet myresyren absorberes direkte i vorten.
Hvis man har været meget plaget af vorter, har man måske oplevet, at de skulle fryses væk. Man behøver faktisk ikke gå til lægen for at få frosset sine vorter, det kan nemlig også gøres derhjemme. Frysning af vorter sker ved brug af forskellige gasser, som fryser vorterne ved minus 57 grader.
Myresyreopløsning og frysning af vorter anses som værende de mest effektive former for hjemmebehandling af vorter. Der findes dog også andre behandlingsformer, som kan have en positiv effekt:
- Salicylsyre
- Trikloreddikesyre
- Monochloreddikesyre
Salicylsyre får det øverste lag af vorten til at falde af, men skal altså påføres hver dag, mens de forskellige former for eddikesyre, ligesom myreopløsningen, også er med til at ætse vorterne.
Behandling af vorter hos lægen
Hvis behandling af vorter i hjemmet ikke virker, kan man altid søge læge. Hvis man har smerter i og omkring vorten, eller hvis man har haft den i lang tid, kan det være en fordel at søge lægehjælp med det samme.
Lægen har forskellige metoder at tage i brug, når en eller flere vorter skal modtage behandling. Mange vil opleve, at lægen vælger at brænde vorten væk. Det sker ved hjælp af enten elektrokirurgi eller med laser. Hvis lægen brænder vorten ved hjælp af laser, sker det ved, at en lysstråle rettes mod vortens overflade. På den måde bliver vævet i vorten brændt. Hvis din læge derimod benytter sig af elektrokirurgi brændes vævet ved hjælp af en elektrisk strøm. Begge dele er meget effektive behandlingsformer af vorter.
Nogle læger fjerner vorter ved hjælp af kirurgi. Det vil sige, at vorten enten skrabes eller skæres ud af huden med en skalpel.
Endeligt kan man også få frosset vorterne hos lægen, hvis man er usikker på at gøre det i hjemmet. Hos lægen bliver der anvendt flydende kvælstof til frysning af vorter, og temperaturen når derfor helt ned på minus 190 grader.