Artiklen indeholder reklamelinks
Hvad er vandvorter, hvordan får man dem – og hvordan behandler man dem? Disse spørgsmål og flere til får du svar på i denne artikel, hvor vi kigger nærmere på denne type vorter.
Grundlæggende er man udsat i to forskellige perioder af sit liv. Vandvorter rammer nemlig både børn og voksne, men på hver deres måde. Hvor vorterne er meget normale og uskyldige blandt børn og deres forældre, kan de også ramme i kønsområdet og smitte ved seksuel kontakt.
Hvad er vandvorter?
Vandvorter kaldes også molluscum contagiosum. Kort fortalt er disse vorter nogle små, knopper, der forekommer på huden som følge af en virusinfektion. Størrelsesmæssigt bliver de almindeligvis mellem 2 til 5 mm i diameter – og af udseende minder de om hudfarvede, glatte perler med en fordybning i centeret.
Inden i vorterne er der en sej masse af en art – den kan godt minde om et sagogryn. På grund af deres karakteristiske udseende og hyppige fremkomst stilles diagnosen som hovedregel på baggrund af det kliniske billede uden yderligere undersøgelser.
Hvem får vandvorter?
Hos børn ses vandvorterne oftest på brystet, armene og benene. De er som regel ikke til nogen gene overhovedet, selvom de kan klø lidt. Da vandvorter er meget smitsomme, får de fleste børn vandvorter på et tidspunkt i deres opvækst. Nogle børn er meget plagede af dem og smitter sig selv gentagent, idet de klør i vorterne og efterfølgende rører et nyt sted på kroppen.
Der går mellem 1 uge og op til flere uger, før vorterne viser sig efter smitsom kontakt. Derfra kan de være der fra et halvt til et par år. Da vorterne ikke udgør nogen fare og sjældent generer ret meget, behandler man dem ikke nødvendigvis – i stedet vil man oftest blot skulle fatte sig med tålmodighed.
Behandling af vandvorter
Er man ked af sine vandvorter, fordi man er særligt plaget af dem eller har mange gener af dem, er det muligt at søge behandling. Man kan få vorterne fjernet ved en hudlæge. Her er der tale om et mildt kirurgisk indgreb – som regel skrabes vandvorterne bort med en skarpske, men de kan også frysebehandles. I den forbindelse skal der lokalbedøvende creme til, og det er ikke uden ubehag at få fjernet vandvorter.
Vandvorter kan også hjemmebehandles med Molusk, som er en opløsning, der fjerner vandvorterne nemt og sikkert. Der er tale om en kutanopløsning, som er et krads stof, der kun må påføres meget præcist på de områder, hvor vandvorterne sidder.
Smitte blandt voksne
Selvom sygdommen er mest udbredt blandt børn ses vandvorter altså også blandt voksne. Som voksen er det heller ikke farligt at få vandvorter, men er ligeledes mest et kosmetisk problem. Smitten sker dog som regel ved seksuel kontakt, og vandvorterne vil også fremkomme ved kønsområderne.
Når vandvorter ses andre steder på kroppen hos voksne, skyldes det som regel et nedsat immunforsvar, for eksempel hos ældre mennesker og syge mennesker. Heller ikke her udgør vandvorterne nogen fare, men man kan tage dem som et tegn på, at immunforsvaret ikke er i top.
Uanset årsagen til vandvorterne, er der ikke nogen presserende årsag til at få dem behandles, med mindre de generer i hverdagen. Ved vandvorter i kønsområdet kan det dog være godt at få dem behandlet, så de forsvinder hurtigere end ellers – således kan yderligere smitte begrænses.