Artiklen indeholder reklamelinks

Både vanvorter og eksem er hyppigt hos børn – og tit går de hånd i hånd. Vandvorter – også kaldet mollusker – klør ikke i sig selv, men i en kombination med eksem kan de ofte klø og skabe irritation. Molluskerne behøver altså ikke behandling, men i et sammenspil med eksem kan en behandling blive nødvendig. Det er naturligvis forskelligt fra barn til barn, hvor mange vorter der er, og hvor plaget man er af dem. Det eneste man skal være opmærksom på er, at de ikke spreder sig for meget til andre steder på kroppen, og at de ikke bliver røde og ømme – for så er der gået betændelse i dem.

Eksem og behandling

brug creme mod baerneeksemMan kender ikke årsagen til eksem, men det tyder ofte på en slags overfølsomhed. Børneeksem ses ofte på spædbørn, hvor det sidder i ansigtet og på strækkesiderne af arme og ben. Når børnene bliver lidt ældre, begynder eksemen at sidde i knæhaserne og albuebøjninger, og det er især her, at vandvorterne også har tendens til at placere sig. Selvom den helt rigtige årsag til børneeksem endnu ikke er fundet, findes der en række teorier omkring sygdommen. Det kan skyldes mangel på et protein, der dermed danner en gendefekt. Denne gendefekt medfører, at hudens hornlag er mindre robust end normalt. En af grundene til at man endnu ikke kan vide sig sikker er, at denne gendefekt også findes på folk, der ikke lider af eksem. Alle former for eksem behandles primært med salver i forskellige styrker. Man vælger ofte styrken ud fra barnets alder, men også ud fra hvor på kroppen eksemen er placeret. Hvis det er tæt på eksempelvis øjne, skal man naturligvis vælge en af de mere svage salver. Udover salve behandles få eksemramte børn også med lysbehandlinger eller antibiotika. Dette er dog meget afhængig af graden af eksem og om det eksempelvis skyldes en infektion.

Vandvorter

Både årsag, smitte og behandlingsmuligheder er, i modsætning til eksem, kendt hos vandvorter. De skyldes nemlig en virusinfektion i huden, og er ekstremt smitsomme. Sygdommen er godartet, og forsvinder oftest af sig selv uden behandling. Hvis de alligevel irriterer, eksempelvis i kombination med eksem eller af kosmetiske årsager, findes der forskellige behandlingsmuligheder. Som udgangspunkt kan man benytte almindelige vortemidler. Hvis det ikke virker, kan man altid henvende sig til sin læge, som kan skrabe eller fryse vorterne væk.

Vandvorter og eksem hænger altså ofte sammen. Vorterne kan komme uden, at man er plaget af eksem, men i langt de fleste tilfælde har børn med eksem større tendens til at udvikler mollusker. Selvom vorterne oftest ses hos børn, kan de altså også i nogle tilfælde sætte sig på de voksne. Her hænger sygdommen ofte sammen med et dårligt immunforsvar.

Hvis du eller dit barn udvikler vandvorter, er det bare med at have tålmodighed og vente, til de er væk. Tag behandlingsmulighederne i brug, hvis du kan se tegn på eksem i forbindelse med dem. Hvis dit barn har døjet meget med børneeksem, kan det være en god idé at søge egen læge, så I sammen kan finde ud af hvilken slags behandling, der er den helt rigtige for dit barn.